Zoneterapi

Hos os mennesker kan zoneterapi være med til skabe balance i vores krops organer og samtidig styrke dem og vores immunforsvar – det samme gør zoneterapi for hunde.

 

Noget af det som zoneterapi kan hjælpe med er:

  1. Gigt
  2. Allergi
  3. Infektioner: Urinveje, øjne, øre
  4. Stress og angst
  5. Adfærdsproblemer (evt. pga smerte)

 

1. Gigt

Stivhed og smerte rammer ofte ældre hunde, og det kan være et tegn på gigt. Hver femte voksne hund  lider af gigt og mere end 90% af hunde over 5 år har begyndende gigt.

Hvis din hund har gigt, så kan zoneterapi være godt for din hund. Når din hund begynder at opleve problemer i bevægelsesapparatet, fx har problemer med at rejse sig om morgenen eller aftenen, eller når den har ligget og sovet, så kan der være noget i bevægelsesapparatet som ikke fungerer optimalt – og det gør ondt.

SYMPTOMER:

  • Hunden slikker sig eller gør skade på sig selv
  • Hunden mangler lyst til at gå tur eller lege
  • Hunden har vanskeligt ved at rejse sig
  • Hunden har problemer med trapper
  • Hunden har svært ved at hoppe ind i bilen/op i en stol
  • Hunden halter eller er stivbenet
  • Adfærdsændringer eller aggressivitet
  • Nedsat lyst til kontakt med mennesker
  • Nedsat appetit
  • Hunden er mere ængstelig/klæbende osv.

 

2. Allergi

Allergi er kroppens overdrevne forsvarsreaktion på stoffer – allergener – i omgivelserne eller i føden. I modsætning til mennesker, der typisk har symptomer fra slimhinderne med nysen og kløende, løbende øjne, så  får hunden kløe i huden.
Der findes 4 typer allergiske reaktioner, som er inddelt på baggrund af kroppens reaktion mod allergenet.

  • Allergisk type 1 reaktion
    Denne reaktion hænger sammen med kroppens produktion af en bestemt type antistoffer (immunoglobuliner af E-typen). Et typisk eksempel er inhallationsallergi.
  • Allergisk type 2 reaktion
    En allergisk reaktion overfor kroppens egne bestanddele. Typiske eksempler er  (pemfigus og autoimmun hæmolytisk anæmi.)
  • Allergisk type 3 reaktion
    Den allergiske reaktion opstår på grund af samlingen mellem antigener og antistoffer, der udløser en kaskade af reaktioner i kroppen. Det typiske eksempel er en loppeallergi og stafylokokallergi.
  • Allergisk type 4 reaktion
    Dette er en såkaldt T-lymfocyt reaktion. Disse lymfocytter, som er hvide blodlegemer, bliver ophobet i vævet som reaktion på allergenet. Symptomerne opstår 48-72 timer efter en påvirkning, typisk fra flåtbid og kontaktallergi.
    Der er oftest tale om kombinationer af disse 4 typer.

SYMPTOMER

  • Rødme og kløe
  • Blæredannelser
  • Mørkfarvning af huden eller mørkpigmentering
  • Fortykkelse af huden
  • Eventuelt bakterieinfektion – sekundære infektioner med bakterier og svampe
  • Hunden er hårløs om øjnene, den får “briller”
  • Hunden slikker sig meget på poterne

 

3. Urinvejsproblemer

Hvis der er bakterier i urinen, urinrøret, blæren eller nyren, så kan der opstå infektion. Hvis din hund tisser oftere end normalt, eller den sætter sig ofte flere gange for at tisse, men uden at der kommer noget ud, kan det være symptomer på bakterier. Det er meget smertefuldt for hunde.

 

SYMPTOMER

  • Hunde med blærebetændelse tisser oftere end normalt.
  • Hunde sætter sig flere gange for at tisse, uden at der kommer noget ud.
  • Det er smertefuldt at tisse, og urinen kommer kun ud i små sprøjt og undertiden med blod
  • Hunden kan have nedsat almentilstand med feber, nedsat appetit og bugsmerter.

Diagnosen stilles hos en dyrlæge!

 

4. Stress og angst

Kan skyldes mange ting, men typisk hvis der har været en episode i hundens liv, som vi mennesker måske ikke pålægger den store opmærksomhed, kan denne udløse stress, angst og usikkerhed hos hunden.

Hvis vi hundeejere stresser over arbejde, sygdom, økonomi eller noget i hjemmet, så er det noget som  også sætter sig i hunden.

Hvis vi har et dødsfald i familien, en person som hunden også har været tæt knyttet til, så kan det også resulterer i sorg eller stress hos hunden.

SYMPTOMER

  1. Svært ved at slappe af og falde til ro
  2. Gennemgående rysten eller sitren i kroppen
  3. Halen mellem benene og vægten på bagparten
  4. Knurrer, piber eller gør
  5. Viser tænder
  6. Ører lagt ned
  7. Gaber ofte – uden en umiddelbar grund til træthed
  8. Hyperventilerer, uden at det er varmt, eller hunden har været aktiv
  9. Problemer med renlighed
  10. Blinker med øjnene og har udvidede pupiller
  11. Overdrevet savlen
  12. Opkast eller diarré
  13. Problemadfærd eller nedtrykthed
  14. Nedsat appetit
  15. Gentagende adfærd, der kan minde om tvangstanker eller OCD. Hunden bider eller slikker sig selv, løber efter egen hale, spiser græs m.m. og gentager dette mønster kontinuerligt.

 

5.Adfærdsproblemer

Alt det ovenstående kan være årsag til adfærdsproblemer, men adfærdsproblemer kan opstå af mange årsager. Nogle problemer kan opstå, fordi hunden f.eks. er mangelfuldt socialiseret eller har fået nogle uhensigtsmæssige vaner. Andre opstår, fordi hunden oplever noget ubehageligt og efterfølgende bliver bange for f.eks. andre hunde.

Mange hunde udvikler også adfærdsproblemer, fordi de har smerter. Specielt hvis du oplever, at din hund pludseligt ændrer adfærd, er det en god ide at få hunden undersøgt hos en dyrlæge.

Afhængigt af hvor lang tid din hund har haft problemet, kan det være nødvendigt efterfølgende også at få lavet et træningsprogram, der tager sig af den del af adfærden, der er tillært.

Adfærdsproblemer er hvert år årsag til, at mange hunde enten omplaceres eller i sidste ende bliver aflivet. Med en sammenhængende træningsmæssig indsats ville en stor del af problemerne formodentligt kunne løses.