Fysioterapi

Fysiurgisk Massage: Kroppens muskler og led bliver gennemarbejdet for at få bevægelsesapparatet til fungere optimalt.

Massagen forbedrer blodcirkulationen, samt transporterer næringsstoffer og ilt ud til kroppens celler, sætter gang i lymfesystemet og spiller en meget vigtig rolle i, at kroppen kan komme af med affaldsstoffer.

Bindevævsmassage: En nænsom behandling, hvor jeg anvender lette tryk, der går i dybden, hvorved spændinger i muskler, bindevæv og nervesystemet kan frigøres. Ved at løsne dele af bindevævssystemet, såsom muskelhinder, underhud, sener, ledbånd og knoglehinder, afbalanceres bindevævssystemet.

 

 

Kranium-sakral-terapi (KST):

 

En blid påvirkning af hundens krop. KST er kendt, udbredt og anerkendt, når det drejer sig om behandling af mennesker.

De seneste år, har flere og flere dog også fået øjnene op for, hvor effektiv denne afbalanceringsform er til dyr. I KST påvirker vi fortrinsvis kranieknoglerne, samt korsbenet – men teknikkerne kan bruges overalt på kroppen, som et blidt, dybdegående supplement til massage m.v. Jeg arbejder med blide stræk og tryk, der afspænder knoglerne i forhold til hinanden, dermed også musklerne, samt cerospinalvæsken og hjernehinderne. 

Fysiurgisk massage + bindevævsmassage og KST benytter jeg mig af når hunden har: 

  • Problemer i bevægeapparatet
  • Problemer i knogle- og muskelsystemer
  • Muskelspændinger
  • Problemer med led
  • Balanceproblemer
  • Stress